Erhvervsleasing

AL Finans sikrer, at din virksomhed er godt kørende

Erhvervsleasing er et let valg, der giver budgetsikkerhed
til konkurrencedygtige priser.

Book et møde

Erhvervsleasing

Erhvervsleasing er et let og sikkert valg, når din virksomhed skal være godt kørende. Erhvervsleasing gennem AL Finans giver din virksomhed nye firmabiler og budgetsikkerhed. Samtidig frigiver leasing likviditet, som kan bruges til vækst i virksomheden og øget fokus på kerneforretningen. 

AL Finans samarbejder med en lang række forhandlere i hele Danmark. Sammen kan vi tilbyde dig konkurrencedygtige priser på leasing af den nye firmabil.

Splitleasing

I samarbejde med Splitleasing Danmark udbyder AL Finans Splitleasing. Splitleasing er leasingformen, hvor privat personen og virksomheden deler leasingydelsen - helt enkelt.

  • Arbejdsgiveren betaler for firma-kørsel og medarbejderen betaler for privat kørsel.
  • Medarbejderen beskattes ikke af firmabil.
  • Alle bilens omkostninger, herunder leasingydelse, forsikring, vægtafgift og service, splittes månedligt mellem medarbejder og arbejdsgiver.
  • Ydelsen fordeles efter kørte kilometer i hhv. erhvervs- og privat regi.
  • Det er en forudsætning, at der føres kørebog. Det gøres let ved hjælp af en gps-tracker, som monteres i bilen.
  • De kørte kilometer indberettes via pc, tablet eller en app på mobiltelefonen - præcis når det passer dig.
  • Splitleasing-konceptet er godkendt af Skat.
  • Splitleasing-Danmarks kontrakter er godkendt af såvel Skat som EY.

To typer af leasing

Du kan vælge mellem to typer af leasing, afhængig af hvor høj økonomisk risiko du selv ønsker at tage.

Finansiel leasing

En finansiel leasingaftale giver dig og din virksomhed brugsretten til firmabilen i leasingperioden for en løbende månedlig ydelse. Du får ansvaret for drift og vedligeholdelse af bilen, og du kan selv vælge, om du vil tilkøbe en serviceaftale til leasingaftalen. Når leasingperioden slutter, er det dig, der står for at anvise en køber til bilen til den pris, vi har aftalt ved periodens start.

Operationel leasing

Vælger du operationel leasing, skal du og din virksomhed bare vælge bilmærke, model og tilbehør. Så er der ny firmabil for en fast månedlig udgift, der indeholder alle omkostninger til service, vedligeholdelse og vejhjælp. Når leasingperioden slutter, skal bilen blot afleveres tilbage til os. Du behøver derfor ikke at bekymre dig om hverken salg eller risiko på restværdien. 

Erhvervsleasing giver flere fordele

En leasingaftale hos AL Finans giver din virksomhed flere fordele:

  • Godt kørende: Virksomheden har altid nye biler
  • Styrket likviditet: Virksomheden har ikke penge bundet i bilen
  • Fradrag: Leasingydelsen og en del af momsen kan trækkes fra i regnskabet med det samme
  • Ingen udbetaling: 100% af firmabilen kan finansieres
  • Budgetsikkerhed: Leasingaftalen giver mulighed for en fast månedlig ydelse


Tilvalgsprodukter

Når du indgår en aftale om operationel eller finansiel leasing med AL Finans, får du
mulighed for at tilvælge en række produkter:

Vejhjælp

Vejhjælp

En aftale om vejhjælp sikrer, at du altid kan få hurtig hjælp, når uheldet er ude.

Grøn ejerafgift

Grøn ejerafgift

Lad os sørge for indbetaling af den lovpligtige ejerafgift, så du ikke skal tænke på det.

Forsikring

Forsikring

Vi tilbyder en attraktiv ansvars-­ og kaskoforsikring gennem vores samarbejdspartner.

Serviceaftale

Serviceaftale

En serviceaftale dækker alle omkostninger til normal service og vedligeholdelse i henhold til producentens forskrifter, samt reparation/udskiftning som følge af normal slitage. Ved operationel leasing er serviceaftalen med som standard.

Dækaftale

Dækaftale

Vores aftale med landsdækkende leverandører sikrer dig fordelagtige priser, når bilens dæk skal udskiftes. Opbevaring af dæk kan også tilvælges.

Brændstofkort

Brændstofkort

Gennem os kan du tilvælge et brændstofkort hos et af landets førende brændstofselskaber og opnå en fordelagtig rabat.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor skal jeg lease firmabilen?

Vælger du erhvervsleasing gennem AL Finans, slipper du for mange af de bekymringer, der er forbundet med at eje en bil. Samtidig opnår du budgetsikkerhed ved altid at kende din leasingudgift, og virksomhedens likviditet bliver styrket, da der ikke er bundet penge i bilen.

Hvad skal jeg betale?

Når du leaser din firmabil gennem AL Finans, betaler du en månedlig ydelse i hele aftalens løbetid. Den månedlige ydelse fastsættes, når vi laver aftalen. Den afgøres af bilens pris, dens fastsatte værdi ved aftalens udløb samt hvor lang tid, leasingaftalen skal løbe. Endelig kommer prisen for de produkter, du vælger at tilkøbe.

Hvorfor skal vi aftale et bestemt kilometerantal på forhånd ved operationel leasing?

En stor del af økonomien afhænger af den pris, vi kan få for bilen, når vi skal sælge den igen. Derfor er det forventede kilometerforbrug et vigtigt parameter, når vi regner den månedlige ydelse ud. 

 

Hvad sker der ved uheld eller skade på bilen undervejs - finansiel leasing?

Ved finansiel leasing har du selv ansvaret for videresalgsprisen ved leasingperiodens ophør – derfor har du også ansvaret for, hvordan du vedligeholder bilen, og at den kan videresælges for det aftalte indfrielsesbeløb. 

 

Hvad sker der ved uheld eller skade på bilen undervejs – operational leasing?

Er uheldet ude, så du får en forsikringsskade i løbet af en operationel leasingperiode, skal du sørge for at få skaden udbedret, helt som var det din egen bil. Ved tilbageleveringen skal du lægge skadesanmeldelsen og korrespondancen med forsikringsselskabet i bilen.

Du finder alle de kontaktinformationer, du har brug for, her.

Hvordan foregår tilbageleveringen ved operationel leasing?

En måned inden leasingperioden udløber, skal du booke en tid til tilbageleveringen. Det kan du gøre her. Ved selve tilbageleveringen gennemgås bilen hos en uvildig 3. part, og der udformes en tilstandsrapport. Rapporten giver en generel vurdering af bilens stand og indeholder art og omfang af eventuelle skader. Læs mere her.

Hvilke dokumenter skal jeg bruge i forbindelse med leasingansøgning?

Oftest vil du kun skulle bruge virksomhedens CVR-nummer. Er der tale om en enkeltmandsvirksomhed eller et anpartsselskab, skal du også bruge dit CPR-nummer. 

Kan jeg trække leasingydelsen fra?

Ja, du kan trække den månedlige leasingydelse fra i dit regnskab som en driftsomkostning.

Slipper jeg for at betale moms?

Hvis virksomheden er momsregistreret, kan du trække momsen af leasingydelsen fra efter denne nøgle: gulpladebiler giver fuldt fradrag, papegøjeplader giver en tredjedel, og hvidpladebiler giver et delvist fradrag, hvis aftalen har en varighed af mindst seks måneder, og mindst 10% af den samlede kørsel er firmakørsel. Momsfradraget beregnes på baggrund af bilens registreringsafgift.

Hvad sker der, hvis jeg kører flere km end forventet?

Når vi laver en aftale om operationel leasing, er den månedlige ydelse bl.a. baseret på hvor mange kilometer, du forventer at have kørt, når aftalen udløber - Det har nemlig betydning for bilens gensalgsværdi. Du skal derfor betale for de ekstra kilometer, du evt. har kørt, når bilen leveres tilbage.

Find forhandler

AL Finans samarbejder med bilforhandlere over hele landet, og kan tilbyde attraktive finansieringsløsninger til både erhverv og private.

Loading map...

Til eksisterende kunder

Er du eksisterende kunde, kan du på vores serviceområde finde genveje til hurtig hjælp.

Book et møde

Udfyld bestillingsskemaet, så vil du blive kontaktet af AL Finans om et møde med en af vores leasingeksperter.

Tak for din interesse!

Du vil blive kontaktet af en af vores leasingeksperter for aftale om et møde.

Kontakt
Luk

Information

AL Finans A/S

Sluseholmen 2
2450 København SV
Google Maps

Hovednummer

+45 43 43 49 00 

Salg
Lån, Leasing og Factoring

finanssalg@al-finans.dk
+45 43 24 49 20

Kundeservice
Lån og Leasing 

kundeservice@al-finans.dk
+45 43 24 49 10

Kundeservice 
Factoring

factoring@al-finans.dk
+45 43 24 49 90

 

Bestil en opringning

Tak for din henvendelse

Din forespørgsel er nu sendt, og du vil blive kontaktet hurtigst muligt.

Der skete desværre en fejl

Din forespørgsel blev ikke sendt, prøv venligst igen.