Jobopslag: Privatkunderådgiver


Brænder du for at rådgive og servicere privatkunder? Er du udadvendt og en god teamplayer? Ser du det som en spændende mulighed at være med til at udvikle vores billånsforretning på privatkundeområdet? – så er du måske vores nye privatkunderådgiver? Du bliver en del af et team på 3 personer, og dine primære arbejdsopgaver bliver at udføre professionel og engageret rådgivning og salg af vores låneprodukter til privatkunder, herunder kreditvurdering. 

Øvrige arbejdsopgaver som privatkunderådgiver vil være:
Ekspedition og behandling af indkomne ansøgninger fra privatkunder
Udarbejdelse af kreditværdighedsvurderinger
Dialog med vores forhandlere om deres ansøgninger
Bevilling af billån til privatkunder

Vi har søndagsåbent og derfor indgår du i vagtplanen ca. 6 gange årligt.

Vi forventer at:
Du har en bankmæssig baggrund og har bestået Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning eller tilsvarende
Du er forretningsorienteret og har en sund kreditmæssig indstilling
Du har erfaring med kreditpolitik
Du har flair for kommunikation, der skaber den gode kundeoplevelse
Du sætter en ære i at yde en høj service og en engageret rådgivning
Du arbejder struktureret og målrettet
Du har et godt humør og er en teamplayer, der deltager aktivt gennem dit engagement og store drive

Vi kan tilbyde følgende:
En spændende hverdag, hvor du skal tænke kreativt og løsningsorienteret. En stilling med frihed under ansvar, hvor de foretrukne værdier er ansvarlig, innovativ og værdiskabende. Du får muligheden for at arbejde sammen med et team af engagerede og kompetente kolleger, hvor der hersker en fri og uformel omgangstone. En lønpakke, der matcher dine kvalifikationer. bonusordning, en god pensionsordning og en række medarbejdergoder såsom sundhedsforsikring mv. vil også være en del af ansættelsen.

Din nye arbejdsplads:
I AL Finans er vi en stab på 86 dygtige og engagerede medarbejdere, der sammen yder markedets bedste kundeservice. Vores vigtigste opgave er at skabe den helt rigtige finansielle løsning til vores kunder. AL Finans ønsker at være den finansielle partner, som er specialist i løsninger indenfor lån og leasing, primært af biler, samt på factoring. Vi er datterselskab af Arbejdernes Landsbank og har således et stærkt bagland. Se mere om os på: www.alfinans.dk.

Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2020 eller hurtigst muligt. Har ovenstående fanget din interesse, opfordres du til at sende din ansøgning, CV samt relevant dokumentation til følgende mailadresse job@al-finans.dk mærket ”Privatkunderådgiver”. Ansøgningsfristen er mandag den 2. december 2019. Vi holder løbende samtaler. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgsdirektør Uffe Wichmann på mobil 30 70 27 49.

Kontakt
Luk

Information

AL Finans A/S

Sluseholmen 2
2450 København SV
Google Maps

Hovednummer

+45 43 43 49 00 


Felter med * skal udfyles