ØkonomiSikring

Få mere tryghed i hverdagen

Med en ØkonomiSikring får du dækket din månedlige ydelse på bilen, hvis uheldet skulle være ude og du bliver midlertidig uarbejdsdygtig, mister dit job, bliver indlagt på hospitalet eller ved dødsfald.

Anmeld din skade her Hent dit faktaark på ØkonomiSikringen her

ØkonomiSikring

Har du overvejet hvad der vil ske med din økonomi, hvis du pludselig mister din faste indkomst grundet arbejdsløshed eller sygdom?

Bilen bringer os fra A til B. Vi bruger den når vi tager på arbejde, vi kører ungerne til og fra skole, fritidsaktiviteter og til kammerater. Vi bruger den når vi skal på ferie og når vi besøger venner og bekendte.

Som medlem af en A-kasse, har du mulighed for at få dagpenge, hvis du mister dit arbejde eller sygedagpenge, hvis du bliver sygemeldt i en længere periode, men de fleste går væsentligt ned i indtægt og nogle har ikke mulighed for at beholde deres bil.

 

 

Hvad er en ØkonomiSikring?

Økonomisikring skal ikke forvekles med en traditionel lønsikring.
Økonomisikringen er alene en sikring af den månedlige ydelse, og dækker i forbindelse med ufrivillig arbejdsløshed, uarbejdsdygtighed, hospitalsindlæggelse eller dødsfald.

  • Midlertidig uarbejdsdygtighed - mdl. låneydelse (max 13.000 kr.) i 12 mdr. (i alt 36 mdr.)
  • Ufrivillig arbejdsløshed - mdl. låneydelse (max. 13.000 kr. i 12 mdr. (i alt 36 mdr.)
  • Hospitalsindlæggelse - mdl. låneydelse (max. 13.000 kr.) i 12 mdr. (i alt 36 mdr.)
  • Dødsfald - indfrielse af restgæld (max. 750.000 kr.)

Dækninger

Kvalifikationsperiode og selvrisiko

Kvalifikationsperiode: Det er det antal dage fra indgåelse af forsikringen til første skade dækkes.
Selvrisiko: Fra skaden indtræffer til retten til erstatningsudbetaling starter.

Præmien på din økonomisikring opkræves sammen med din almindelige ydelse på lånet.
ØkonomiSikringen koster 6,5% af din månedlige ydelse.

 

Priseksempler

Sådan gør du

Hvis du ønsker en ØkonomiSikring til dit lån, skal du tale
med forhandleren om det, der hvor du køber din bil.

Din ØkonomiSikring træder i kraft, når vi modtager din bestilling. Herefter bekræfter vi aftalen skriftligt og du får tilsendt dit forsikringsbevis og forsikringsbetingelser. Du vil kunne gøre brug af forsikringen efter kvalifikationsperioden. Læs om betingelserne i ØkonomiSikringen her.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan virker forsikringen?

Hvis du bliver ufrivillig arbejdsløs, midlertidig uarbejdsdygtig eller indlagt på hospitalet, vil forsikringen dække din månedlige låneydelse, i op til et år ad gangen (max. 13.000 kr. om måneden). 
Derudover til forsikringen indfri lånet i tilfælde af dødsfald (max. 750.000 kr.)

Hvad dækker forsikringen for mig?

100% sygemelding i mere end 60 dage (180 dages kvalifikationsperiode, 30 dages selvrisiko og 30 dages optjeningsperiode).
100% arbejdsløs i mere end 60 dage (30 dages kvalifikationsperiode, 30 dages selvrisikoperiode og 30 dages optjeningsperiode). Hospitalsindlæggelse i mere end 7 dage (30 dages kvalifikationsperiode, 7 dages optjeningsperiode. Dødsfald

Hvordan tegner jeg forsikringen?

Ønsker du at tegne en Økonomisikring til dit lån, gør du det samtidig med finansieringen af din nye bil hos forhandleren.

Hvad koster Økonomisikring?

Forsikringen koster 6,5% af din månedlige ydelse. Betalingen forfalder til betaling månedsvis og opkræves samtidig med ydelsen på din finansiering. Sammen med din betaling opkræves skadeforsikringsafgift til SKAT på 1,1% af den del af forsikringsgebyret, der ikke vedrører dækning ved dødsfald.

Hvor lang tid kan jeg få mine omkostninger dækket?

Bliver du ufrivillig arbejdsløs eller midlertidig uarbejdsdygtig, bliver den månedlige betaling på din finansiering i AL Finans dækket i op til 12 måneder pr. periode. Bliver du arbejdsløs eller uarbejdsdygtig flere gange, betaler vi i alt op til 36 måneder. Dog skal du igennem kvalifikationsperiode for arbejdsløshed igen.

Hvornår sker den første udbetaling?

Den første udbetaling sker efter 60 dages sammenhængende ufrivillig arbejdsløshed (180 dages kvalifikationsperiode 30 dages selvrisikoperiode og 30 dages optjeningsperiode) eller midlertidig arbejdsdygtighed. (30 dages kvalifikationsperiode, 30 dages selvrisikoperiode og 30 dages optjeningsperiode)

Hvad hvis jeg er selvstændig, i flexjob eller studerende?

Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende, i flexjob eller studerende omfatter forsikringen uarbejdsdygtighed, dødsfald og hospitalsindlæggelse.

Hvad hvis jeg er pensionist eller førtidspensionist?

For pensionister eller førtidspensionister omfatter forsikringen dødsfald og hospitalindlæggelse. 

Er vikariater/tidsbegrænsede ansættelser omfattet?

Arbejdsløshed efter vikariater eller tidsbegrænsede ansættelser er ikke omfattet af Økonomisikring.

Hvad hvis jeg allerede har en lønsikring eller arbejdsløshedssikring f.eks. via en A-kasse?

Ved samme forsikringsbegivenhed kan der være mulighed for udbetaling fra flere personforsikringer - f.eks. både fra ulykkes- og livsforsikring. Det betyder, at vi udbetaler selvom du også får penge fra f.eks. en A-kasse, så vi udbetaler uanset hvor mange andre forsikringer du har.

 

Bliver jeg beskattet af udbetalingen, som på andre former for lønsikring?

Nej, du er ikke skattepligtig af forsikringsydelserne, som udbetales til dit lån i AL Finans. Omvendt er der ikke fradragsret for forsikringsgebyret, som du betaler for forsikringsdækningen.

Er der nogen maksimum grænse?

Forsikringsdækningen ved ufrivillig arbejdsløshed, midlertidig uarbejdsdygtighed eller hospitalsindlæggelse for hver Økonomisikring kan aldrig overstige 13.000 kr. pr. måned. Forsikringsdækningen ved dødsfald for hver Økonomisikring kan maksimalt udgøre 750.000 kr.

Hvor lang er forsikringens løbetid?

Forsikringsaftalen træder i kraft, når du har sagt ja tak til at tegne forsikringen og afgivet de oplysninger, der er nødvendige for tegning af forsikringen. Forsikringen udløber automatisk det år hvor du fylder 65 år.

Er der nogen kvalifikationsperiode for arbejdsløshed?

Arbejdsløshed, opsigelse eller varsel herom inden for de første 180 dage efter at forsikringen er trådt i kraft er ikke dækket. For at få udbetalt ydelser skal du have haft arbejde de forudgående 12 sammenhængende måneder med mindst 16 timer om ugen og have været ufrivilligt arbejdsløs i 30 sammenhængende dage. For at få udbetalt ydelser skal du være beskæftiget som lønmodtager eller som selvstændig.

Er der nogen kvalifikationsperiode for uarbejdsdygtighed?

Midlertidig uarbejdsdygtighed, der indtræder inden for de første 30 sammenhængende dage efter forsikringen er trådt i kraft er ikke dækket. For at få udbetalt ydelser skal du være beskæftiget som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.

Er sygdom eller arbejdsløshed, som jeg kender til dækket?

Kommende arbejdsløshed, sygdom eller personskade, som du kender eller burde kende på købstidspunktet, og som senere medfører, at du anmelder ufrivillig arbejdsløshed eller midlertidig uarbejdsdygtighed, er ikke dækket. Ligeledes er dødsfald som følge af en sygdom eller personskade kendt på købstidspunktet ikke dækket.

Hvordan opsiger jeg min Økonomisikring?

Du kan til enhver tid opsige forsikringen skriftligt med en måneds varsel til forfaldsdato, der altid er den 1. i hver måned. Det er gratis at opsige forsikringen og du kan ved at skrive til AL finans, også gratis fortryde dit køb af Økonomisikringen senest 30 dage efter, at du har modtaget forsikringsbeviset og forsikringsbetingelserne. 

Hvordan anmelder jeg en skade?

Du skal hurtigst muligt anmelde en skade til forsikringsselskabet AXA, som i samarbejde med AL Finans udbyder Økonomisikring.

Kontakt
Luk

Information

AL Finans A/S

Sluseholmen 2
2450 København SV
Google Maps

Hovednummer

+45 43 43 49 00 

Bestil en opringning

Tak for din henvendelse

Din forespørgsel er nu sendt, og du vil blive kontaktet hurtigst muligt.

Der skete desværre en fejl

Din forespørgsel blev ikke sendt, prøv venligst igen.